Insektfangere i diskrete designs til f.eks. restaurant, kontor, hjemmet og andre områder, hvor man ikke vil skilte med fluebekæmpelse. Alle vore diskrete insektangere er med limplader, hvor fluer o.a. insekter indfanges direkte på en limplade, der let kan udskiftes. Dette giver en støjfri insektbekæmpelse. De finder ikke billigere insektfangere end her...

Insektfangere med limplade til mindre områder, hvor der er mere fokus på effektivitet frem for design, har vi en række fluefangere med og uden klister. Disse insektfangere er særdeles velegnet til brug i køkkener, opvaskerum, catering. Vi har en insektfanger til ethvert formål og ethvert behov - og naturligvis til enhver økonomi - selvfølgelig med garanti...

Til vore største kunder indenfor fødevareindustrien, medicinal og størkøkkener er vi ligeledes leveringsdygtige med fødevaregodkendte insektfangere, der leveres med splintfri rør, limplader og HACCP godkendte samt andre certifikater. Prismæssigt finder De ingen andre insektlamper på dette niveau. Altid på lager til omgående levering...

Fluefangere – find den rigtige model

Fluefangere …

…i dag er mere end en fluestrimmel med klister, som vi kender fra vores barndom.  Fluefangere er heller ikke længere en maskine, der står ovre i hjørnet og griller tilfældige insekter, der rammer stødspjældet.  Nuvel, de forekommer fortsat i større eller mindre omfang, men…

I dag er insektbekæmpelse nærmest en videnskab med et hav af alternativer.  Efterhånden synes insektkontrol i fødevareindustrien at være mere et spørgsmål om papirarbejde og regler frem for effekt. Således er der på højeste plan ( EU ) lavet et regelsæt omkring fluefangere i fødevarevirksomheder. Dette regelsæt – eller lovkrav er nu nærmest en bibel for diverse fødevarekontrollanter og personer, der udfører audits hos mange fødevarerelaterede virksomheder herhjemme, der primært forhandler til eks. større supermarkedskæder og udenlandske Kunder.  Da vi er nede på et niveau, hvor ingen rigtig ved så meget om detaljerne, er det vores erfaring, at de fleste ansvarlige blot klapper hælene sammen og følger de givne retningslinjer, hvilket i høj grad også er det klogeste, hvis man vil bibeholde et godt samarbejde med kunden. 

Men hvad er egentlig det rette valg af fluefanger for Dem som kunde ?

Allerførst vore private kunder.  Der er ( gudskelov ) fortsat ingen regler omkring fluefangere i private hjem – det er ganske enkelt et spørgsmål om design, effektivitet og sidst økonomi. Så det er i bund grund blot at vælge en god fluefanger – til en fornuftig pris.

Fluefangere diskret

 

Vore kunder indenfor fødevarerelaterede virksomheder har derimod helt andre udfordringer som ovenfor nævnt, hvor audits og egenkontrol sætter dagsordenen for retningslinjerne til insekt og fluebekæmpelse i virksomheden.  Nedenfor finder De hurtigt et overblik, der kan spare Dem en masse tid og penge ved fejlindkøb og dermed skadedyrssikring.

  • Hvor der findes åben fødevareproduktion, må der kun ophænges insektfanger med limplade / fluepapir
  • Fødevareproducenter er påkrævet insektfanger med monteret splintfri rør
  • Varelagre med lukket emballage må der anvendes elektriske fluefangere med stødspjæld
  • Industri med høj luftfugt som eks. fiskeindustri skal have rustfri stål med splintfri rør.

Altså – kort og godt.  Skal fluefangeren anvendes i forbindelse med fødevarer, skal De ophænge fluefangere med limplader, der dækker arealet af de ønskede m2, der ønskes sikret.  Har De f.eks. en produktionsvirksomhed på 800m2 – fordelt på 4 lokaler, skal De have en insektfanger placeret i hvert lokale, der dækker antal m2 i hvert lokale.  Derudover skal De være obs på, at limpladerne skal skiftes jævnligt – ca. 4 gange årligt.  Dog findes der flere eksempler på auditører, der forlanger skift hver måned !?  Ydermere kan der påkræves artsbestemmelse af insekterne på fluepapiret.  Endvidere skal lysrør skiftes en gang årligt, hvis de er tændt året rundt. Alt dette skal indskrives i Deres egenkontrolsystem.  Mange virksomheder betaler sig fra dette ved at lade et autoriseret skadedyrsfirma forestå udskiftning og indrapportering af inspektion.  Dette er det letteste – men ikke ikke billigste løsning.

Hvorfor må vi ikke længere anvende elektriske fluefangere ?

Elektriske fluefangere indfanger fluer og insekter via UV lampe og stødspjæld

Elektriske fluefangere som ovenfor vist er monteret med et stødspjæld.  Det betyder ( i henhold til EU-direktivet ), at fluer og andre flyvende kan “eksplodere” og ryger baglæns ud af gitteret, når fluer og andre insekter rammer stødgitteret.  Det er en hypotese, der til en vis grad kan have sin fornuft.  Dog er det yderst sjældent, at det sker og må derfor betragtes som værende ( undskyld udtrykket fluekn….. ).  Men ser man på konsekvensen af, at bare en flue / insekt lander i en produktion, der eksporteres ud i tusindvis – og skal tilbagekaldes.  Så giver det klart mening at omlægge sine fluefangere fra elektriske til limpladefælder, da omkostningerne er helt og aldeles usammenlignlige.

 

Som noget helt nyt kan vi tilbyde den unikke Fly-Add, the Original.  Se noget smart – se videoen !

 

Vi er Dem altid behjælpelig med den rette rådgivning, for at sikre Dem det rette valg, der er en investering i en årrække fremover.  Oppe i højre hjørne kan De klikke på vores mailsymbol, og kontakte os direkte – eller De kan altid ringe til os.